Ryk mod job
Nogle ledige dagpengemodtagere har tilbagevendende helbredsmæssige skavanker som udgør en barriere for en varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Dette forløb sigter på at den enkelte bliver afklaret om hvad det er for muligheder vedkommende har og på at give indsigt i helbredsmæssige forhold samt relevante redskaber til at styrke kroppens naturlige forsvar.
Formål
Formålet er at så mange som muligt genindtræder på det ordinære arbejdsmarked, evt. via praktikophold og/eller job med løntilskud.
De der ikke genindtræder i ordinært arbejde bliver afklaret tilstrækkeligt til at jobcenteret så kan træffe en beslutning om det videre forløb.
Målgruppe
Ledige dagpengemodtagere med klager over fysiske skavanker der hindrer en umiddelbar uproblematisk udslusning til arbejdsmarkedet herunder f.eks.:
- Ledige der har haft 52 uger sygemelding og fortsat er ledige
- Ledige med en noteret begrænset rådighed i a-kassen og hvor det er vanskeligt at finde ordinært arbejde
- Ledige med kroniske smerter
Indhold
Hovedtemaet er jobsøgning, hvor der vil blive arbejdet med følgende temaer:
- CV på jobnet.dk
- Jobprofiler på jobnet.dk
- e-mail
- Internet i jobsøgningen
- Annonceanalyse
- Den opfordrede og den uopfordrede skriftlige ansøgning
- Personlig henvendelse og jobsamtale
Tilrettelæggelse, varighed og indhold
Forløbet varer 8 uger med fokus på en tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked ved at:
- Afklare de fysiske skavanker den ledige klager over
- Styrke kroppen og velværet ved fysisk træning
- Øge kendskabet til almindelige psykologiske mekanismer og barrierer i forbindelse med sygdom
- Øge kendskabet til og forståelsen for hvordan kroppen reagerer og hvordan man med få og enkle midler kan træne sig op og øge såvel det fysiske som det psykiske overskud
- Øge kendskabet til og indsigten i egne kompetencer og eget arbejdsmarkedsperspektiv
- Kontinuerlig praktisk jobsøgning
I de første 4 uger vil vægtningen af den fysiske afklaring, fysisk træning og arbejdet med såvel psykologi og fysiologi fylde mest. Jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab vil fylde ca. 20 %.
I de følgende 4 uger vil fokus skifte således at, i løbet af de sidste 2 uger vil jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab fylde ca. 60 %.
Efter de første 4 uger får jobcenteret en skriftlig tilbagemelding på hvordan arbejdsmarkedsperspektivet ser ud for den enkelte og i hvilken retning den ledige og konsulenten vil arbejde i resten af forløbet.
I løbet af den sidste uge på forløbet skal det aftales hvad der videre skal ske.
Vi ser følgende muligheder:
- Praktik
- Job med løntilskud
- Anden aktivering
- Forsætte på forløbet
- Andet
Det er naturligvis jobcenteret der tager stilling til hvilken plan man ønsker at iværksætte for den enkelte.
Kontakt og information
For yderligere information send en e-mail til adm@aof-mail.dk eller ring 72 40 15 45