Jobsøgning HMLI
På forløbet bliver der arbejdet med at kortlægge kvalifikationer og kompetencer i forhold til konkrete job eller i forhold til et brancheskift.
Der er undervisning i forskellige relevante jobsøgningsteknikker og der er information om de rettigheder og pligter der gælder for ledige dagpengemodtagere og/eller kontanthjælpsmodtagere.
Det er meget rutinerede vejledere, der står for vejledningen og der er løbende individuelle samtaler undervejs i forløbet.
Formål
Formålet er at komme i ordinært arbejde, eventuelt via job med løntilskud (efter aftale med jobcenteret).
Varighed
Da der er løbende optag vil varigheden af forløbet være individuelt tilrettelagt men minimum 4 uger. Det er jobcenteret, der afgør, hvor længe en deltager er tilmeldt.
Målgruppe
Alle ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere med behov for kompetenceafklaring og jobsøgning.
Indhold
Da der er løbende optag vil emnerne skifte i løbet af ugerne, og vi forsøger i så vid udstrækning som muligt at tage hensyn til at indholdet afpasses efter de konkrete behov blandt de mennesker der deltager på forløbet.
Nogle af de emner der arbejdes med er...
- CV på jobnet.dk
- Skriftligt CV til ansøgninger og henvendelser
- Jobprofiler på nettet
- E-mail
- Internet i jobsøgningen
- Annonceanalyse
- Den opfordrede og den uopfordrede ansøgning
- Personlig henvendelse og jobsamtale
Der indgår IT undervisning i det omfang det er nødvendigt for at kunne arbejde selvstændigt med redskabet i jobsøgningen.
Der vil løbende være individuelle samtaler for at afklare yderligere og give personlig sparring på jobsøgningsprocessen.
Vi forventer at deltagerne medvirker aktivt og deler ud af deres erfaringer til de andre.
Kontakt og information
For yderligere information send en e-mail til adm@aof-mail.dk eller ring 72 40 15 45